The Wall rejser sig i Kastellet
- 16. august 2006


Formiddag - scenen ankom til koncertpladsen i Kastellet tirsdag eftermiddag den 15. august, og allerede onsdag morgen var arbejdet med at bygge scenegulv og rejse stilladser i gang. 

Vibeke Malling og Ulla Hougaard fra Depotgården i Fredericia er sammen med Ruth Kildegaard og Laila Brøgger i gang med at sy en tre meter høj dukke af hovedfiguren i The Wall "Pink".

Eftermiddag - den store scene er rejst, 41 meter lang og 12 meter høj, stilladserne i hver side, der blandt andet skal rumme højtalertårne, lysshow og mur er på vej på. Inden længe begynder lyd- og lysfolk at læsse tonsvis af grej ind på scenen.